Krav til de aktive

Krav til de aktive - Ungdom

 

De aktive

Klubben stiller udstyr til rådighed for alle klubbens roere. Udstyret skal behandles som var det ens eget, man skal altid vaske og tørre sin kajak af, sætte udstyr (pagaj, vest mm) på plads. Dette er vigtigt at det er de unge selv der gør dette for at udvikle deres forståelse for at passe på udstyret.

Som udgangspunkt hæfter man selv for de skader man ved uhensigtsmæssig brug af udstyr kommer til at forvolde. Mere omfattende reparationsarbejde og vedligehold gøres enkelte gange i løbet af sæsonen, hvor det forventes af de unge at de deltager og gerne med støtte fra forældre.

Til træning forventes de aktive at være klar til træning, dvs. at de er veludhvilede og har spist lidt inden træning. En aktiv forventes at kunne følge instruktioner fra den tilstedeværende træner. Trænere forbeholdes ret til at afvise aktive der udviser uhensigtsmæssig adfærd.

Det er ret almindeligt at man med tiden selv anskaffer personligt udstyr. Kajak og pagaj kan opbevares i klubben iht. klubbens regler. Snak med din træner inden du anskaffer dig en kajak.

Ved stævner skal man stille op i tøj i klubfarver (turkis/lyseblå og hvid). Tøj med klublogo kan købes gennem Dansprint i Hvidovre,

 

Påklædning

Vi anbefaler kunststof eller uld (skiundertøj), vindtæt jakke (f.eks. cykelregntøj), cykelbukser u/sædepude (løbebukser) eller tætsiddende træningsbukser, badesandaler og strømper eller rosko. Evt. kasket og solbriller med brillesnor. Undgå bomuldstøj, da dette suger vand og bliver tungt og koldt at ro i. I ydersæsonen (maj og september) skal man være opmærksom på at klæde sig på efter vandtemperaturen - der er koldt ude på vandet selvom det er varmt hjemme i haven. Medbring derfor altid et ekstra lag tøj som du kan tage på, hvis der er koldere ved havnen end du regnede med. Hvis du gerne vil investere i en våddragt, anbefaler vi at du køber en våddragt uden ærmer, da ærmerne hindrer at du kan bevæge armene frit.

NB: Trænerene har ret til at afvise at tage et barn med på vandet, hvis træneren vurderer at barnet ikke er tilstrækkelig varmt påklædt!

 

BU Trænere: er alle frivillige og ulønnede, der tilbydes trænerkurser løbende.


Forældre

Forældre kan efter ønske deltage som en aktiv del i de unges aktiviteter, der er altid brug for hjælp til holdlederopgaven, madlavning, bagning, transport af kajakker mv. i forbindelse med stævner og træningslejre, så det er blot at sige til, hvis man vil hjælpe eller melde ind, når der holdes møder inden de store stævner og lejre.