Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for Vallensbæk Kano & Kajak Club – Herefter kaldet VKKC

FORBEHOLD OG PRISER
Vi forbeholder os retten til at ændre priser m.m. uden varsel. Alle priser m.m. på disse sider er opgivet eksklusiv moms, da foreningen er momsfritaget. Vi tager forbehold for tryk-/tastefejl.

MEDLEMSVILKÅR
Det er en forudsætning for medlemskabet af Klubben, at du tilmelder dig betaling via Dankort eller andet betalingskort, som er godkendt af Klubben og Nets.
I forbindelse med din første betaling godkender du, at Klubben fremover må trække pengene på din konto via dit betalingskort, indtil du enten ændrer dit medlemskab eller melder dig ud af Klubben.
Der er tale om et løbende medlemskab med fremtidig årlig kontingentbetaling den 1. april. Kontingentåret svarer til kalenderåret.
Beløbet du skal betale for medlemskabet af Klubben trækkes automatisk via dit betalingskort. Du vil senest 14 dage inden hver betaling modtage en e-mail som fortæller dig hvor meget, du skal betale.
Klubben benytter Dibs, som er godkendt af Nets til betalings løsning. Ved automatisk trækning på betalingskort gemmes dine kortinformationer ikke hos Klubben, men hos Dibs.
Kvittering for betaling sendes pr mail. Når du tilmelder dig accepterer du vore vilkår.
Hvis dit betalingskort udløber eller hvis der sker ændringer i kortdata, fremsender Klubben en påmindelse pr. mail herom. Du må herefter foretage en tilmelding med det nye betalingskort. Du tilmelder det nye betalingskort/Dankort, ved at logge ind på www.vkkc.dk, klik på "Betalingskort" i menuen under dit navn.
Ved spærring af dit betalingskort er du selv ansvarlig for at foretage en ny tilmelding med et nyt betalingskort. Dette gøres ligeledes på Klubbens hjemmeside, og som beskrevet ovenfor.

KVITTERING
Medlemmet modtager en kvittering ved træk fra betalingskort via e-mail.

OPHØR / OPSIGELSE af medlemskab
Et medlemskab er løbende. Kontingentbetaling gælder for et kalenderår ad gangen. Evt. udmeldelse skal ske inden kalenderårets start.
Ønsker du ikke længere medlemskab af Klubben, kan du oppe i højre hjørne i menuen under dit navn, vælge "Udmeldelse". Der kan du anmode om udmeldelse. Der vil i forbindelse med udmeldelse ikke blive refunderet betalt kontingent. Du vil efter udmeldelse, ikke længere modtage opkrævninger fra klubben.

FORTRYDELSESRET
Der er 14 dages fortrydelsesret ved onlineindmeldelse. Herefter sker der ingen tilbagebetaling. Indbetalingen tilbagebetales dog, hvis du ikke bliver optaget i klubben.

REKLAMATIONSRET
Da der ikke er tale om fysiske produkter med ydelser, er du ikke omfattet af en reklamationsret. Du kan dog klage til bestyrelsen, hvis der er omstændigheder, du er uenig i. Alle klager vil blive behandlet i bestyrelsen, hvorefter du vil få en tilbagemelding.

MEDLEMMETS ANSVAR
Klubben forbeholder sig ret til at spærre medlemmets adgang til medlemssiden ved manglende betaling, og hvis der sker mislighold af klubbens ejendom eller foreningssystemet. Der vil ikke blive udbetalt kompensation til medlemmet ved eventuel spærring.