men om sommeren ror du bare i en t-shirt, og et par shorts, det kunne f.eks være cykeltøj, som fås billigt i Lidl. Der er ikke plads til gummisko i kajakken, så man kan ro med bare tæer, i badesko, eller neoprensko. Blæser det, er det rart med en windbreaker, eller en fleestrøje. Man kan faktisk ro i ovenstående ned til en lufttemperatur på 12C, man får varmen, når man ror. En hue/kasket er god at have på for at skærme mod solen. Solbriller er også godt at have på, da der kan være kraftigt skær fra vandet. Solkrem om sommeren er et must. Nogen kan godt lide at ro med handsker, andre er ligeglade. Der må man prøve sig frem, evt få gode råd i en kajakbutik.
Om efterår, vinter og forår er det rart i en turkajak at have en neoprendragt/vådedragt (3 mm) uden ærmer på. Gerne flere lag tøj, det kunne være en t-shirt inderst, så en fleestrøje og dernæst windbreakeren. En varm hue er sagen, som kan gå ned over ørene. Neoprenhandsker er rigtig godt, evt vindluffer. Endelig bliver det varmere i båden, hvis man ror med et spraydeck, som sættes over cockpittet. I en havkajak ros der ofte i en tørdragt i vinterhalvåret. Det giver mening, hvis man ror på havet.
Husk at tage håndklæde og evt skiftetøj med, hvis uheldet skulle være ude, og så har man altid sin svømmevest på, sommer som vinter.
Klubtrøjer kan købes hos DanSprint i Hvidovre. Klubmedlemmer får 10%. Klubbens grundfarve er blå. DanSprint sælger diverse kajakudstyr,og det samme gør Kajakbutikken i Herlev, hvor vi også får 10%.
Et ur med GPS er rart at have, så man kan måle fart, km, tid, puls og meget andet, men koster så også en masse penge. Alle har en mening om ure og om hvilket, der er bedst. Brugte ure til meget billige penge kan findes på Facebooks Marketplace eller DBA. Har selv lige købt (marts 2021) et brugt Garmin Forerunner 310XT til 170 kr samme sted med pulsbælte og Ant tilslutning til computer. Nypris omkring 2.000 kr.
/Jens
marts 2021