Bådporte åbnes pr. 23/4

21. april 2020 22:24 , af Tommas Nielsen
Vi har i bestyrelsen her til aften nedsat følgende retningslinjer, som bedes overholdes.
Fra Torsdag d. 23/4 vil der være åbent for alle bådportene. Der bliver sat sæbedispenser op ved nedgangen(udendørs håndvask) samt ved det normale vandudtag ved port 5.
  • Klubmedlemmer skal vaske udstyr af (kajak og pagaj) efter brug og vaske hænderne før og efter håndtering af udstyr.
  • Benyttelse af klubbens våddragter, veste og polohjelme bliver ikke muligt, så hvis ikke man selv ejer det endnu, så må man ud og købe det.
  • De røde kajakstativer må kun have én båd på, og vi kommer til, at fjerne nogle af dem, så sikkerhedsafstanden kan overholdes.
  • Der må maks være tre personer på bådbroen ad gangen.
  • Mandskabsbåde må ikke benyttes.

Sørg for, at tage hensyn til hinanden og vent, hvis der er optaget, også selvom det tager 5 minutter ekstra for at man kan komme på eller op af vandet.
Hvis der er noget som er uklart, så tøv endelig ikke med at skrive til os.
Glade ro-hilsner fra en endnu gladere bestyrelse.
Vedhæftede filer