SUPPORT-RONING 2005


Kære Vallere, nu skal vi til den igen.
Vi starter support-roningen
mandag d. 2. maj kl. 18.00 på vandet.
Derefter hver mandag kl. 18:00 sæsonen igennem.
Ændringer kan forekomme, så hold øje med udhængsskabet.
Support-roning er en uformel fællesroning som er åben for alle.
Det henvender sig dog specielt til begyndere og dem som er mest trygge ved ikke at være helt alene på vandet.
Tempoet og turens længde afpasses så alle kan være med.
Vel mødt, vi glæder os til at se dig !!
Lidt mere om support-roning:
Support-roningen startede i 2003 og var tænkt som en opfølgning på begynderkurserne.
Det var ideen, at en fra VKKC's instruktørkorps skulle ro med dem, som ønsker tips og teknisk support til rostilen m.v. (Heraf navnet), eller slet og ret blot ønskede at få selskab, og få en chance for at møde gamle venner fra sit begynderhold.
Siden starten er support-roning blevet mindre teknisk, og mere en uformel fællesroning, hvor roere med erfaring (ikke nødvendigvis instruktører) ror med nogle med mindre erfaring. Vi vil dog i år forsøge igen at få nogle af klubbens gode instruktører med et par mandage, så de kan give gode råd og teknisk support.
Support-roning i praksis:
Hvis du vil være med til support-roningen, skal du blot møde op i klubben om mandagen, finde dig en kajak og være på vandet kl. 18:00.
Der er ingen tilmelding.
Vær dog opmærksom på, at support-roning kan være aflyst, hvis bådene skal bruges til andre aktiviteter, f.eks. begynderkurser.
Når vi er kommet på vandet, finder vi ud af, hvor vi tager hen, alt efter vejr og vind, og hvad der er stemning for.
Turen vil dog altid blive tilpasset så alle kan være med.
Er vi mange, kan det være vi laver flere hold, men oftest vil vi starte samlet for så måske at splitte op senere.
I år vil vi, de mandage hvor der er mulighed for det, lave et hold specielt for havkajakker.
Hvis I har nogle spørgsmål, er I velkomne til at ringe til undertegnede.
Venlig hilsen

Claus og Torben
36 48 71 41 / 43 64 32 52

Sidste opdatering 07-04-2005