På havkajak-tur i det Sydfynske Øhav

Beretningen om, hvorledes en tur-kajakroer lærte at forstå havkajakkens glæder.
Søndag d. 3. juli tog Kirsten Schjødt og jeg af sted på en ugetur arrangeret af Marstal HavkajakCenter. Sammen med 3 andre og en turleder (Ib) skulle vi sejle rundt og overnatte på forskellige øer .
For ikke-trænede havkajakroere var der nok at forholde sig til: hvor meget skal man have med? Hvor mange kajakposer kan der være i en kajak, når der også skal være plads til telt, soveposer, tøj og diverse forsyninger? Bliver det for tungt?
Desuden var DMI´s vejrudsigt meget pessimistisk: regn, regn og tordenbyger....
Vi ankom kl. 13 til kajakklubben og efter en kort præsentationsrunde, fik vi fornemmelsen af at have været meget heldige med både vores rokammerater og turleder!
Eftersom Kirsten og jeg var de eneste uden egen havkajak, skulle vi låne af klubben. Og allerede her røg vi ind i nye havkajakproblemstillinger. Det viser sig, at der er 2 hovedretninger: nogle sværger til kajakker med ror, mens andre foretrækker dem uden ror (evt. med sænkekøl). Vores turleder anbefalede os de rorløse kajakker, eftersom vi var erfarne roere i turkajak. Og da alle rorkajakker i øvrigt var ude på vandet, blev den sag hurtigt afgjort.
Så før kl. 16 satte vi os i de tætpakkede kajakker med østlig kurs fra Marstal. Ved Langholm mellem Ærø og Langeland lagde vi ind og fik surprise-basser samt kaffe. I det hele taget udviklede vi på turen en skøn pausekultur: efter en solid omgang roning lagde vi os i flåde - og her dukkede så de herligste godbidder frem fra skot, lommer i svømmevesten osv.- Og dog: på et tidspunkt var Lars´ herlige chokolade smeltet af varmen, men heldigvis var han mand for ekstra forsyninger i andre hemmelige lommer...

I rimelig sidevind satte vi så kursen videre mod første overnatning på Strynø. Min ror- (og køl-)løse kajak og jeg havde nogle vanskeligheder med at enes om kursen, men vi nåede frem efter 10 km. og blev belønnet med synet og duften af en skøn ø-perle. Det skulle siden vise sig, at hver gang man tænkte, at nu kunne det da ikke blive smukkere--- så blev man endnu engang overrasket...
Selvom øen er lille, har den en anbefalelsesværdig kro. Her introducerede vi os nærmere for hinanden + nød den skønne mad og ikke mindst øl fra Ørbæk-bryggeriet. (Prøv " Fynsk forår" hvis du ser den et sted!!)
Om mandagen var der lovet regn og torden. Vinden kunne blive op til 12 m/sek, så det så ud til, at vi rigtig skulle prøve kræfter med elementerne!
Ib startede hver dag med en teknik-øvelse, og denne morgen øvede vi agterror-tag, som er et særdeles nyttigt støttetag, når der kommer store bølger ind bagfra. Et tilbagevendende tema var også rotation i kroppen.- Og det fik vi i høj grad mulighed for at afprøve!

Eftersom vinden kom fra sydøst, besluttede vi at sætte kursen vestpå mod Drejø. - Inden afgangen kommenterede en af de lokale: "tænk at I tør ro ud med den vejrudsigt.." Da vi nåede Birkholm var det ganske rigtigt blæst op. Vi stilede nu mod det vestligste punkt på Hjortø - og synet af de hvidspættede bølger i sejlrenden mellem Hjortø og Drejø kombineret med min rorløse hoppende og dansende kajak gjorde mig noget tavs og koncentreret! Men alle nåede helskindede over på lavt vand.. Nu manglede vi kun lige at dreje rundt om pynten ind i Drejø havn, men hvor vinden før var agten for tværs for bagenden, blev den nu foran på tværs (bidevind). I løbet af ingen tid havde vinden spredt hele gruppen. To nåede hurtigt ind, mens jeg kæmpede en indædt kamp med vind og bølger og hele tiden drev nord for mit mål. En anden var også godt på vej i den forkerte retning, så Ib skulle beslutte, hvem han ville redde først... Da han nåede mig, havde jeg heldigvis fået uanede kræfter af bare bølge-raseri, for jeg ville bestemme over kajakken og sådan set også gerne nå ind til land..... Så han strøg af sted efter den sidste vildfarne kajak og fik givet hende line på, så hun kunne blive trukket ind.
Men så havde vi også roet 20 km i rimeligt udfordrende bølger!
- Alle fik sig en skøn dukkert i havet og så skyndte vi os op for at købe ind til vores til lejligheden opfundne skønne ret: "Drejø-paella-Trangia-version", mens temperaturen trodsede alle vejrudsigter og nåede op på en 28 grader.
Tirsdag vågnede Kirsten og jeg op i et drivende vådt telt. Vi havde lånt det af kajakklubben, og det var meget utæt! Regnen tog til i styrke, så vi gav os god tid til morgenmaden. Her havde vi så et krisemøde, for en af deltagerne var ved at miste modet. Heldigvis fik et varmt bad hende på andre tanker, og med vinden fra nordvest sejlede vi nu i formation mod Avernakø. (Inden afgang lykkedes det Lars at skrue den varme hane løs på et blandingsbatteri ,så vi måtte tilkalde havnefogeden for at få lukket for vandet!) Jeg havde fået lov at låne Ib´s kajak, som var mindre end min "egen". Pludselig gik det hele op i en højere enhed: den lystrede mine bevægelser og jeg begyndte at fornemme den særlige roteknik, som havkajakken kræver. - Nu begyndte det at blive sjovt at ro!
Turen til Avernakø var ufattelig smuk og nogle så endda et marsvin på vejen.

Vi stillede de våde telte op på en skøn naturlejrplads, fik en dejlig frokost (vi var allerede her begyndt at afsløre en stærk hang til mayonnaise). En valgte nu at blive i lejren, mens vi andre i regnvejr tog en tur rundt om øen for at nå frem til købmanden efter mad (og rødvin!!). Der blev et tiltrængt ophold i en cafe på havnen inden turen gik videre rundt om øen. - Men så nåede vi også op på 27 km den dag!
Om aftenen var der igen råhygge, rødvin og småkager.
Onsdag vågnede vi op til havblik og en duft af vilde roser. Selv en smule småregn under pakningen kunne ikke tage humøret fra os. På den våde bænk indtog vi vores faste basis-morgenmad: havregryn med æble + rosiner + Lones hjemmelavede solbærsyltetøj eller Drejø jordbærmarmelade.
Vinden var nu gået i vest, så kursen blev sat mod Svendborg, så vi kunne få medvind. Ved Store Svelmø holdt vi kaffe-kage pause og trænede krydstag samt kantning af båden. Ib tog fat i vores hænder, og vi skulle nu læne os så langt ud til siderne som vi kunne, før båden begyndt at vælte.-Og det er forbavsende så langt man kan komme ud! Nu sejlede vi under den sydfynske kyst-og endnu en bjergtagende naturoplevelse med smukke skrænter og skove. Her havde jeg igen lånt Ib´s kajak og da forholdene var til det, fik jeg rigtig lov at strække ud og mærke kajakkens hurtighed og manøvredygtighed. Sjovt!

I et anfald af trodsig småkriminalitet (!) indtog vi frokosten ved nogle private afmærkede borde, men vi levede da lidt op til stedet med vores favoritfrokost: rugbrød godt belagt med muslinger og mayonnaise og dryppet med citronsaft! Endnu engang blev vejrudsigterne gjort til skamme, og solen kombineret med svag vind hensatte os helt til en sydlandsk fornemmelse. Hvorfor rejse sydpå, når vi kan selv??
Da vi nåede helt ind gennem det smukke Svendborgsund var vi igen oppe på 27 km, så Kirsten og jeg orkede ikke at slæbe kajakkerne med op på campingpladsen, men lod dem ligge ved bredden.

Stor var opstandelsen torsdag morgen, da jeg under anretning til morgenmad på vores gode udsigtsted ikke kunne få øje på Kirstens kajak! Den var simpelthen forsvundet! Var den stjålet eller var det drengestreger? Måske var den skubbet i vandet for sjov? Vi satsede på den sidste mulighed. Ib, Lone og Lars satte af sted i hver sin retning. (Imens lå Kirsten og jeg og slangede os med jordbær og avislæsning i høj sol...) Heldigvis fandt Lone den lidt længere nede og tog den på slæb hjem. - Så var der kolde øl som belønning!
Det gode vejr var velegnet til redningsøvelser, hvor Lars udmærkede sig med en kreativ original entring med paddlefloat. Da de deltagende havde fået varmen igen, tog vi turen rundt om Thurø. Også en overraskende smuk perle i øhavet. Generelt er folk meget opmærksomme og interesserede i havkajakroere, så overalt kan man slå en hyggelig sludder af.
Vi øvede lavt støttetag og fik afprøvet det i modvinden.
I en lille bugt ville Ib træne højt støttetag til brug i høje bølger med os, men hans pædagogiske forsøg blev forpurret en del, da den første røg i med et stort plask!
På vej hjem til campingpladsen fik vi prøvet bølgesurfing, og det er noget af det sjoveste ved havkajakken efter min mening! Kunsten lige at fange en bølge med tilpas fremdrift, og så suset når det lykkes at blive kastet med langt fremad. Her skal man ikke ro alt for tæt, for man kan hurtigt ramle ind i hinanden.
En dag, der på bedste vis efter dagens 17 km afsluttedes med en solnedgangstur med udsigt over Svendborgsund.
Fredag satte vi så kurs sydpå igen mod Strynø. Vi roede ned forbi Valdemars Slot (som vi så udefra på vores is-spisning-tur) og med Helle som fortæller. Videre forbi Nørreskov (Elvira Madigan- historien...)
Dagens teknik-tema var telemarkssving og baglæns roning. Og så fik vi prøvet vores længste tur over åbent vand på 8 km fra Siøbroen til Strynø havn med medvind og medstrøm. Strøm- og vindforhold gav os så meget fart på, at selv når vi lå i flåde på den obligatoriske slik-pause, blev vi drevet frem mod vores mål.
Desværre har alt godt en ende, og vores tur skulle lørdag afsluttes i Marstal senest 13.30, så vi stak lige over med kaffepause på Langholmshoved. Vi kunne ikke se øen fra kajakkerne, men Lars og Ib udmålte en kompaskurs, der blev korrigeret for afdrift pga. vind og strøm og som Kirsten derefter fik besked på at styre efter. Og på smukkeste vis ramte vi plet, men det krævede også næsten al Kirstens koncentration. Her har havkajakken sin anden store fordel: i turkajak kommer man slet ikke ud på åbent vand på samme måde. Der er noget helt særligt ved at se en ø dukke frem af disen (som i fædrelandssangene) og det var derfor helt passende, at Ib under vores sidste slik-flåde-pause oplæste et Ambrosius Stub digt, som Helle havde fundet frem. På trods af at digtet var skrevet i 1700-tallet, skulle man tro, at han lige netop havde været på kajaktur med os-i den grad passede hans digt til omstændighederne.
Alt i alt var det en af de bedste ferieformer, jeg har afprøvet! Man får mødt dejlige mennesker, der deler ens kajakinteresse, man får prøvet sig selv af fysisk ( men også psykisk)og man er ude i al slags vejr hele dagen. Personligt fik jeg i hvert fald flyttet mange grænser for, hvor meget jeg kan holde til.
Sjovt er det også at tænke på, hvordan jeg i starten fumlede rundt i min rorløse kajak, og så fornemmelsen af sikkerhed og kontrol, da vi kom tilbage til udgangspunktet.

Rent teknisk har vi fået et godt grundlag for det videre (vistnok livslange )arbejde med havkajakken, som rummer en masse muligheder for tekniske finurligheder . F.eks. fortalte Ib om en grønlænder, der kunne lave vending på 30 forskellige måder....
Og ikke mindst var turen vellykket pga. vores dejlige turleder Ib, der med både sit menneskelige, pædagogiske og kajakmæssige overskud gav os alle en unik oplevelse. Fremover vil mange af de smukke steder vi så i min bevidsthed være "Ib´s steder". Hertil kommer, at han er utrolig vidende om historiske og kulturelle forhold i området, selvom han er en tilflytter med kun 3 år på bagen.
Under alle omstændigheder må man sige, at kajakroere i det sydfynske øhav har adgang til meget smukke naturoplevelser og varierede ture--- så jeg vil anbefale alle at få prøvet deres dejlige rovand!!

Lindis Mikkelsen ( som dog aldrig vil svigte turkajakken...)