Begynderkurser i VKKC foråret 2015:

 

Turkajak for voksne: Vi arbejder på at skaffe instruktører, men kan ikke tilbyde kurser her og nu.

 

60+(Gamlinge) kursus afholdes med start d. 12. maj kl. 9.00, og derefter d. 15/5, 19/5, 22/5, 26/5 og slutter
d. 29/5.

Kurset er et EPP 2 kursus der omfatter: Isætning, ind og udstigning af kajak.

Ro teknik. Stoppetag. Støttetag. Baglæns roning. Drejning 360 grader. 

Roning i 8 taller. Side ro tag. Selv redning. Makker redninger. Sikkerhed.

Afsluttes med prøve og EPP 2 certifikat.

 

Henvendelse:

Instruktør Erik Rasmussen.

Klik Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for at sende en mail

Tlf. 21 77 77 65

 

 

 

 


 


Hvad er en havkajak?


I princippet kan du tage enhver kajak ud på havet, men en havkajak er konstrueret til at fungere på havet med bølger og samtidig kunne være lastet med oppakning mv. til en kortere eller længere tur.


En havkajak vejer ca. 25 kg, men det varierer lidt fra havkajak til havkajak og materialet, den er bygget af. Havkajakker er normalt langsommere end en turkajak, men til gengæld er en havkajak mere stabil.

Man kan have rigtig meget bagage med i en havkajak, som derfor er velegnet til at tage på ture i.


Der er ingen tvivl om, at havkajakken er den mest alsidige kajak, så det er et godt valg, at starte ud med, hvis man vil ro kajak.


















Vi tilbyder både kursus i havkajak og turkajak, så du må gerne præcisere i din mail, hvilken kajaktype, der har din interesse.

Når du henvender dig, er det en god ide, at skrive lidt om dine forudsætninger og sportsinteresser.
Hvis du har børn, der også er interesserede, så skriv det endelig også allerede her.


Til kurset skal du medbringe et bevis på at du kan svømme 600 m. Dette kan du få ved at henvende dig til en bademester i din lokale svømmehal, og bede ham bevidne, at du svømmer de 600 m.
Du må ikke lide af epileptiske anfald el lign.


Prisen for kurset er 1.800 kr. inkl. nøgle køb og EPP 2 bevis. + kontingentet, som skal være indbetalt inden en fastlagt dato, ellers mister du pladsen på kurset.
Når du har gennemgået weekendkurset og den efterfølgende 'øveroning' bliver du frigivet til enten turkajak eller havkajak. Du har efterfølgende mulighed for at konvertere fra tur til havkajak eller omvendt. 

 

Hvis din interesse er vagt for at ro i en af vore kajaktyper, hav- eller turkajak, kapkajak eller kano kan du skrive til VKKC og du vil herefter blive kontaktet.

Skriv til VKKC

 

Ordensregler for Vallensbæk Kano & Kajak Club
 
Opholdsrum
  1. Der må ikke benyttes snavset fodtøj inde i huset.
  2. Der kan lånes hjemmesko. Assorterede størrelser findes i entre.
  3. Hunde må ikke medtages i klubbens lokaler.
  4. Åbning og lukning af foldedøre skal ske i følge vejledning ved dørene.
  5. Romaskiner, tv, pc, anlæg m.m. skal slukkes efter brug.
 
Køkkenfaciliteter
  1. Betjeningsmanualer til komfur og ovne findes i den hvide mappe i reolen under opslagstavlen.
  2. Al mad opbevaret i køkken eller køleskab skal mærkes med navn
  3. Alt service skal enten afvaskes og sættes på plads eller sættes i opvaskemaskinen efter brug.
  4. Klubbens service må ikke bruges til hunde eller andre dyr.
  5. Opvaskemaskinen startes når den er fyldt.
  6. Opvaskemaskinen tømmes af den, der først konstaterer at den er færdig med at vaske.
 
Træningsrum
  1. Vægtskiver sættes på plads i stativerne efter brug.
  2. Håndvægte sættes parvis på plads i stativerne efter brug.
  3. Liggeunderlag og sjippetove lægges sammen og på plads.
  4. Bænke og puder sættes ind til siden.
  5. TV og stereoanlæg skal benyttes med rimeligt lydniveau og under hensyntagen til øvrige medlemmer.
 
Sauna
  1. Følg brugsanvisning for tænd og sluk af sauna (står på døren ind til sauna)
  2. Kun adgang iført badetøj eller med håndklæde om sig.
  3. Når børn under 15 år opholder sig i saunaen, skal der være mindst 2 andre personer tilstede.
  4. Saunaen må ikke bruges til at tørre tøj i.
  5. Husk at slukke efter brug.
 
Baderum og Omklædningsrum
  1. Børn/voksnes ophold skal ske i henhold til DIF/DKFs regelsæt.
  2. Fotografering eller videooptagelse er ikke tilladt i omklædning, bad eller sauna.
  3. Stole må ikke anvendes til at stille shampoo og tilsvarende våde emner på.
  4. Vådt rotøj, redningsveste eller lignende må ikke efterlades i omklædningsrummene.
  5. Værdi skabene må kun benyttes under ophold og roning i klubben.
  6. Det henstilles, at man undgår brug af kraftig duftende spray- parfume, -deodorant og -hårlak.
  7. Det er ikke tilladt at barbere sig og fjerne hår i badet.
  8. Efterladt/glemt tøj bliver lagt i glemmekurven inden for døren.
  9. Kurve med ”Glemt tøj” tømmes hver anden uge.
 
Værkstedet
  1. Værktøj skal efter brug lægges på plads i skabe og skuffer.
  2. Tager man det sidste i en skuffe, skal det meldes til klubbens materialeansvarlig
 
Bådpladsområde
  1. Tag først din kajak frem, når den skal anvendes, og læg den ind efter brug.
  2. Sørg for at der i øvrigt er ryddeligt og pænt.
  3. Hunde skal føres i snor og må ikke efterlades uden opsyn.
  4. Boldspil er forbudt på klubbens område. Undtaget er opvarmning til kajakpolo.
 
Bådhallen samt klubbens både
  1. Klubbens pagajer og redningsveste skal hænges på plads i pagajgangen.
  2. Klubbens kapbåde kan kun benyttes efter aftale med idrætsudvalgets trænere og må ikke benyttes til entringsøvelser.
  3. Brugeren af en klubbåd og øvrigt lånt klubmateriel har det fulde ansvar for dette og er derfor, om nødvendigt, erstatningspligtig ved uforsvarlig anvendelse.
  4. Ingen klubbåde må bruges som badedyr eller til længerevarende strandbesøg.
  5. Kun klubbens Turkanoer kan, efter aftale, lånes til private ture i udlandet.
  6. Klubbåde skal altid være hjemme til klubarrangementer.
  7. Visse klubbåde må kun benyttes af roere, der har roet mere end 500 km. Disse har farvekode rød.
  8. Alle tur- og havkajakker skal indeholde en øse, vandtæt skot eller andet opdrifts middel.
 
20.9. 2011
Ovenstående ordlyd af ordensreglerne er vedtaget på ekstra ordinær generalforsamling dags dato.
Disse regler vil blive ophængt på opslagstavlen samt i de respektive lokaliteter.

Årlige aktiviteter i VKKC









Aktiviteter i klubben året rundt

Vkkc er en klub med stor aktivitet og stadig udvikling, men vi har vores faste traditioner og blandt disse hører fællesspisning. Om onsdagen efter handicap skiftes man til at lave mad, normalt 3-4 stykker sammen. Der kommer mellem 30 og 50 stk. prisleje max 50 kr.. og der ses gerne en lille dessert.


Har man deltaget i spisning forpligtiger man sig til at lave mad en gang i sæsonen. Man tilmelder sig via seddel på opslagstavlen, der normalt fjernes igen mandag.


Om vinteren er der en mandag om måneden fællesspisning efter de samme principper.

 

Vi har klubmesterskab en gang årligt.

 

Fester har vi tidligere haft mange af, men de er desværre lidt ebbet ud. I forbindelse med sidste generalforsamling blev der nedsat et lille udvalg og vi håber de kan kommer med nogle forskellige forslag til datoer til hygge og fest.

Standerskifte afholdes normalt om foråret ved den første handicap, her skal den kvinde, der har roet mest det foregående år hejse den nye stander. Om efteråret er det så tilsvarende mandens tur og denne dag er normalt sidste onsdag i september, evt. første i oktober lige før handicap.

Vi belønner flid og trofasthed, derfor uddeles 1 gang årligt flidspræmier for roet antal kilometer og samtidig uddeles årskrus. Normalt foregår dette ved en fest lejlighed.

Vi påbegyndte sidste år den tradition at fejre de, der gennem sæsonen har vundet medaljer ved DM, NM og andre internationale begivenheder. Der afholdes en lille reception og hygges efterfølgende. 

 

Med det søde kommer også det sure: Pligtarbejde

For at vi kan fungere i klubben, er der behov for forskellige arbejdsopgaver. Man skal derfor deltage i mindst 1 pligtarbejde om året ellers skal man betale 200 kr. Pligtarbejdsudvalget vælges på generalforsamlingen og de finder et par datoer, hvor man så møder op klar til at fjerne grene, bygge skure, male, rengøre etc. Får vi behov for pludselig ekstraordinære arbejdsopgaver kan bestyrelsen indkalde til en arbejdsgruppe.

 

Legater & Sponsorater

***** Hvis du er medlem af VKKC ***** kan du benytte "Medlem login" og se mere.
apmoellerfond2
trygfonden2
susiogpeterfonden2
Vallensbæk Kano & Kajak Club  |  Havnevej 11  |  2665 Vallensbæk Strand  |  Telefon: (+45) 43 54 97 99  |  Mail: vkkc
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.