VKKC deltagelse ved Junior VM 2011
Det største Junior VM nogensinde er netop blevet afholdt i Brandenburg an der Havel vest for Berlin.
Ikke færre end 51 lande og 872 toproere i årgangene 1993 og 1994 deltog.
Lasse Bro Madsen fra VKKC, første års junior, var en del af det danske landshold bestående af i alt 9 roere. Lasse skulle ro K1 200 og 1000 m.
Det blev et meget flot resultat med en fornem 8. plads i A finalen blot 1 sekund fra bronzepladsen over 200m og en 3. plads i B-finalen på 1000m, dette svarer til en top 12 placering ud af 45 atleter fra hele verden.
Der var international stemning og de tilrejsende VKKC’ere heppede godt, trods det kolde efterårsvejr, der prægede stævnet.
Tak for opbakningen - VKKC.
