Topresultat Olympic Hopes
Ved det netop overståede Olympic Hopes Regatta i Bydgoszcz, Polen, fik Lasse Bro Madsen fra VKKC flotte intenationale resultater.
Med deltagelse af 440 roere fra 19 nationer her i blandt så stærke kajaknationer som Tyskland, Ungarn, England og også Usa, Australien var det absolut toppen af verdens kajakungdom, der var samlet. Man roede mod egen årgang, således deltog Lasse sammen med de øvrige 1994.
Det gik rigtig flot og efter at have roet sig direkte i A-finalen på både 200 og 500m ved at vinde sine indledende heats, kunne Lasse suverænt vinde 500m over England og Tyskland søndag.På 200m distancen fredag måtte han trække lod om førstepladsen med den tyske deltager. Der var dødt løb, heller ikke målfoto kunne afgøre hvem, der blev 1 eller 2, så dommerne overlod det til deltagerne at bestemme, hvem der vandt.
Lasse klarede sig endvidere også i topklassen på 1000m. der blev roet lørdag, her måtte han i semifinale og blev så nummer 5 i finalen.
