Krav til de aktive - Ungdom

De aktive
Klubben stiller udstyr til rådighed for alle klubbens roere og det er derfor helt afgørende, at de unge mennesker har en forståelse for det relativt dyre udstyr de får lov at låne og dermed almindelig forståelse for, hvordan man behandler udstyret.
Det skal behandles som var det ens eget, man skal altid tørre sin kajak af, sætte udstyr (pagaj, vest mm) på plads og man anvender ikke private eller personlige kajakker uden at have fået tilladelse forinden. Som udgangspunkt hæfter man selv for de skader man ved uhensigtsmæssig brug af udstyr kommer til at forvolde.
Det er ret almindeligt at man med tiden selv anskaffer personligt udstyr og det er helt i orden, at dette opbevares i klubben.
Ved stævner skal klubtøj anvendes og dette tøj køber man gennem klubben. Ligeledes bør man anskaffe sig transportstropper til at binde kajakkerne fast på traileren med.
Træningstider
Tirsdag kl.18.00
Onsdagshandikap, Mødetid på de nordligesøer 17.45
Torsdag kl.18.00
Ingen planlagt træning I uge 29,30,31.
Tidspunktet er omklædt med kajak og alt udstyr klar til at gå på vandet
Påklædning
Vi anbefaler Kunststof el. Uld.(Skiundertøj). Vindtæt tynd jakke. Cykelbukser u/sædepude el. Tætsidende træningsbukser. En kasket. Brillesnor. Lette gummisko, rosko el. Strømper.
Forældre
Forældre kan efter ønske deltage som en aktiv del i de unges aktiviteter, der er ofte brug for hjælp til holdleder opgaven, madlavning, bagning, transport af kajakker mv. i forbindelse med stævner og træningslejre, så det er blot at sige til, hvis man vil hjælpe eller melde ind, når der holdes møder inden de store stævner og lejre.
d.7.juni og d.24.aug Grill-aften 18.30-20.30 Medbring selv kød, salat og drikke kan købes.
Forældreinstruktion til rosporten efter aftale.
