Kajakpolo
Kajakpolo - en sjov og tempofyldt sportsgren
Kajakpolo er en aktionfyldt sportsgren bestående af en kombination af vandpolo og kajakroning. Der spilles på en rektangulær bane med overhængende mål i hver ende af banen. Hvert hold består af max 8 spillere med 5 spillere på banen af gangen i specielt designede kajakker, og det går så ud på at score flest mulige mål. Der er to halvlege af 7 minutter. Kajakpolo er en kontaktsport, hvor man kan tackle, skubbe etc. - derfor har kajakkerne runde ender med bløde støddæmpere. Da alt er tilladt, så længe det ikke anses for at være til fare for spillerne, skal spillerne iføres specielt polsteret veste og hjelme med visir. Kajakpolo kræver en helt speciel teknik, i forhold til normal kajakroning. Kajakken er kortere end en standardkajak og derudover er der ingen ror på polokajakken. udover roning kræves der i kajakpolo også et flair for boldbehandling.
