Den store Danske Encyklopædi om Kano- og Kajaksport

Kano- og Kajaksport, konkurrencer i kano og kajak. Kajakken er lukket og drives frem med en pagaj (en dobbeltbladet åre), mens kanoen er åben og ros med en paddel (en enkeltbladet åre). Der konkurreres i kajakker til en (K-1), to (K-2) og fire (K-4) personer; ligeledes i kanoer til en (C-1), to (C-2) og fire (C-4) personer.

Teknik. I K-2, C-2, K-4 og C-4 ros i takt, men i øvrigt benyttes to forskellige teknikker i de to bådtyper. Kajakken har 1, 2 eller 4 cockpitter efter det antal roere, som båden er beregnet til. Heri sidder roerne på formstøbte sæder og bruger pagajen skiftevis til hver side. Kajakroeren skaber balance vha. hofterne og pagajen. Kajakken har et lille ror, som styres med fødderne, hvorved kajakroeren kan holde kursen også i sidevind og ved strøm. Kanoroeren støtter på det ene knæ, mens det andet ben er strakt frem, hvorved roeren skaber balance i båden; der ros til den samme side med padlen. I C-2 og C-4 ror mandskabet modsat af hinanden.

Konkurrencer. Der findes to løbsformer, sprint og maraton. På det olympiske program er der sprint på distancerne 500 m og 1000 m. Ved VM og EM ros der sprint på 200 m, 500 m og 1000 m. Der afholdes også VM og EM i maraton samt i slalom og White Water; de sidste afvikles på floder eller kunstigt anlagte baner. I slalom ros der gennem en række porte; distancen skal gennemføres på kortest mulig tid og med færrest mulige fejl. I White Water skal banen gennemros så hurtigt som muligt; her er ingen porte, kun naturlige forhindringer. Både slalom og White Water ros medstrøms. Endvidere afholdes der EM og VM i kajakpolo samt VM i sejlkano.

Organisation. Den første kajakklub, Canoe Club, senere Royal Canoe Club, blev stiftet i 1866 i Storbritannien af den skotske advokat John McGregor. I 1916 stiftedes den første danske kajakklub, Dragør Kajakklub, og i 1921 Dansk Kajak Forbund, DKF, siden 1953 Dansk Kano og Kajak Forbund. I 1924 var DKF med til at stifte International Canoe Federation, ICF, på et møde i København. DKF har været medlem af Dansk Idræts-Forbund siden 1927. Der er blevet afviklet EM siden 1933, VM siden 1938, og siden 1936 har kano- og kajaksport været på det olympiske program.

Danske resultater. Dansk kano- og kajaksport har internationalt markeret sig med mange flotte præstationer. Ved OL i 1948 vandt Karen Hoff guld og Frederik Kobberup sølv i den danske båd Limfjorden, konstrueret af Gerhard Sørensen og Svend Helge Kobberup; denne kajaktype var i begyndelsen af 1960'erne den mest fremherskende ved internationale stævner i Europa. Ved OL i 1948 vandt Karen Hoff også guld i K-2 sammen med Bodil Svendsen, og Yvonne Knudsen vandt i 1990 VM-sølv i K-1. Kanoroerne har ligeledes markeret sig. I 1952 vandt Peder Rasch og Finn Haunstoft OL-guld i C-2, og i 1984 vandt Henning Lynge Jacobsen en sølv- og en bronzemedalje ved OL på hhv. 500 m og 1000 m. I nyere tid har Arne Nielsson og Christian Frederiksen været de helt store navne.

Kano- og kajaksporten har i løbet af 1980'erne og 1990'erne udviklet sig til en bred sport med både konkurrence- og motionsroning for børn og voksne. Der findes i Danmark mere end 14000 organiserede kano- og kajakroere. Tur- og kapbåde har været de mest almindelige, men i 1990'erne har også havkajakker fundet vej til de danske farvande. Havkajakker er mere stabile og bliver derfor benyttet bl.a. til ferie- og enkeltdagsture. I turkanoer padles der siddende og med en indretning, så der kan overnattes i kanoen.

Den store Danske Encyklopædi JaNie

Af uransagelige årsager har nogle af de meget markante roere fra nyere tid er der ikke fundet plads i Encyklopædien. Navne som, ikke mindst, Thor Nielsen, men også Jesper Stål og Lars Kock.
Det er svært at forstå.