Hejsa alle Vallere
Camilla Rask og undertegnede Thomas W Jørgensen deltog som en del vel efterhånden har fundet ud af i Seachallenge Bornholm 2008 (Bornholm Rundt) her i weekenden 22-24/8.
for de uindviede kan man finde alle detaljer på deres hjemmeside: http://www.seachallengebornholm.dk
I bund og grund er det 110 km, fordelt på 26 km om fredagen rundt om Hammerknuden, 42 km om lørdagen ned langs nordkysten og rundt om Svaneke til Nexø og til sidst 42 km om søndagen fra Nexø, nedenom Dueodde langs sydkysten tilbage til Rønne.
Først en tak til klubben for at vi lov at låne 2 havkajakker, her kom Øglefugl og Øglefisk til fuld ære og værdighed. Vi lånte desuden også 2 delbare pagajer, som det senere vil fremgå var en ide af de bedre.
De 2 gamle Dagger Cortez'er er noget af det bedste til at lege i bølger med og bundstabile. Hverken Camilla eller jeg røg da heller ikke i bølgerne på turen rundt om Bornholm, hvilket flere andre af de ca 40 deltagere gjorde.
Forholdene var temmelig udfordrende og især 2. dagen langs nordkysten var en sejtrækker af rang.
Vi tog afsted torsdag hvor vi fulde af iver startede på den lange tur fra Vallensbæk og helt til Køge med de to kajakker på taget af min fars bil. Her tog vi natfærgen over til Rønne og ankom i rigelig god tid fredag morgen kl 06.00 Løbet skulle først starte kl 13.00, men Rønne Roklub havde tænkt på alt og var klar med morgenmad kaffe og højt humør. i løbet af formiddagen trissede resten af deltagerne så ind efterhånden som Villum Clausen fik dem hevet ind fra Ystad.
Efter at have travet rastløs rundt hele formiddagen (undskyld alle i nærheden) startede briefingen til 1. etape endeligt kl 12.00, og kl 13.00 blev løbet endeligt truttet i gang med et gammelt horn og afsted på de første 26 km i god vind ind bagfra på låringen. der var god fart i bådene og muligheder for gode surfere på bølgerne, der rullede blidt afsted. Camilla og jeg fulgtes ad til Vang lige syd for Hammershus, hvor Camilla trængte til en pause og frigav mig til at slippe kræfterne løs. Mon hun var nået at blive træt af mig allerede? Jeg oksede afsted op for Hammershus i håb om at indhente en lidt hurtigere gruppe at følges med rundt om Hammerknuden, desværre nåede jeg derop alene, men da bølgerne ikke var værre end jeg kunne overkomme, valgte jeg trods alt at gå rundt alene. Bølgerne var sjove og fulde af overraskelser, da der er meget refleks fra de lodrette klippevægge, men Øglefugl bevarede roen, og man kunne stadig trække fuldt igennem. Om aftenen hørte vi dog at en del trods alt havde været i baljen derude, så næste gang er jeg måske lidt mindre dristig. Efter Hammerknuden lå man i fuldstændig læ og det så ud som om nogen havde været ude med et strygejern på vandet. Her kom et lille minus, hvis et skal nævnes ved Øglefuglen: Den er bestemt ikke hurtig på fladt vand!
første etapemål var ved Kampeløkken havn, et lille fiskerleje imellem Sandvig og Allinge, indsejlingen var stort set ikke bredere end min pagaj. Her blev vi fragtet op til den lokale skole med overnatning i deres gymnastiksal og fællesbad. Godt man ikke er genert :-) Om aftenen var der arrangeret fællesspisning på Allinge Røgeri for den lille pris af 112 kr, det var rigtigt godt.
Om lørdagen havde vejret taget en drejning til det værre for at sige det mildt! Ca 8 m/s NØ drejende i løbet af dagen til ØSØ, 55 mm regn og store bølger, hvor der dagen før havde været fladt. Det medførte at 4 af bådene valgte allerede fra start ikke at stå ud, heriblandt desværre Camilla, som havde pådraget sig en overbelastningsskade i albuen på dag 1. Herudover udgik ca 10 både undervejs pga forholdene og jeg må indrømme, at jeg på et tidspunkt også overvejede det meget kraftigt. Løbet startede kl 10.00 og foreløbigt var alle startende ved godt humør. Kajakroere er altså seje! De første 12 km var hårde og checkpoint 1 kort før Gudhjem var et kærkomment og efter ca 2 timer et længe ventet syn. Allerede her skulle jeg lænse båden med den medbragte pumpe første gang, da vandet silede ind alle vegne, da skruerne på den gamle Øglefugl alle er gennemgående og IKKE forseglet på indersiden. Checkpoint 1 lå i en vig lige inden Gudhjem bød på et længe ventet læ for vinden. Desværre varede dette ikke længe og Lige da man rundede pynten ved Gudhjem var det rigtigt slemt og det værste på hele turen. Man kom stort set ikke fremad, da bølgerne og vinden hele tiden stoppede kajakken. Bølgerne blev stejle nok til at man hele tiden kom over med forskibet af kajakken helt ude af vandet, hvorefter man slog ned i den efterfølgende bølge, mistede alt fart og skulle begynde forfra. Hvert tag skulle bruges på at starte fra nul. Dertil kom den drivende regn, der til sidst blev så kraftig at den heldigvis hjalp med at slå bølgerne ned. Desværre for mig havde Kaj Poulsen og jeg allerede kæmpet os forbi Gudhjem, men de efterfølgende roere var sikker glade for det. Den drivende regn gjorde også at alt var gråt i gråt og man kunne kun se et par km frem. Kort før Listed havde jeg brugt så mange kræfter at en større krise indtrådte og jeg fik det dårligt. Jeg fik stille og roligt færget mig frem til andet checkpoint ved Listed, vinden var nu heldigvis drejet lidt mere i øst og løjet, så man kunne ligge i læ af land, ellers tvivler jeg på jeg havde nået frem!! Her fik jeg dog efter indtagelsen af min frokost og en flaske vand det så meget bedre, at jeg valgte at fortsætte, selvom frygten for at skulle ud i modvind og bølger en gang til efter at have rundet Svaneke i retning mod Nexø i sydlig retning var stor. Heldigvis opførte vinden sig pænt og ventede med at blæse op til de varslede 11 m/s til efter jeg kom i land. Jeg var nr 11 i land af de ca 25 fuldførende både. Og jeg havde ondt af de sidste, da det blev senere og senere og vinden som sagt tog til i styrke igen fra sydøstlig retning. De sidste 2 kvinder og bundproppen Bent fra Rønne, der var ledsageroer kom da også først ind ca 18,45, 45 min efter tidtagningen sluttede, respekt for de 3 at de nåede frem!
Den dag var den hårdeste rodag jeg overhovedet kan mindes, og jeg har da roet Wesermarathon et par gange efterhånden. Den lille betonmole ud for Nexø Roklub er uden tvivl det kønneste stykke beton i hele Danmark.
Humøret var dog stadigt højt om aftenen, da der var fællesspisning med Krebinetter, kartofler og tyk tyk sov som vor mor lavede den. De fleste var dog i seng kl ni halv ti! Dagen havde sat sine spor.
Søndagen startede tidligt med løbsstart allerede kl 8, da løbet skulle sluttes senest kl 16.00 af hensyn til de folk, de evt havde booket hurtigfærgen kl 17.15. Men som forudseende mennesker havde ingen af deltagerne satset på denne færge, og programmet blev derfor heldigvis ikke så presset. Men op kl 05.30 skulle vi stadig, øv. Vejret var let overskyet, tørt og med let til jævn vind fra SØ. Ikke mere end det var lige perfekt og alle lagde friskt ud, Også Camilla, der i mellemtiden var kommet sig og selvfølgelig skulle med ud og ro. Her på Bornholm kan man ikke udgå. Der var i det hele taget en behageligt afslappet og praktisk tilgang til alle tingene undervejs i hele løbet. Man skulle ikke tro, dette års udgave var første gang. Meget professionelt og stor ros til arrangørerne.
Jeg startede i en lille gruppe sammen med bl.a. formanden for Rønne Roklub, Carsten. Han havde også været medlem af Nexø roklub i ca 30 år og kendte jo øen som sin egen bukselomme. Han sagde at man bare skulle tage Snogebæk rev helt inde ved kysten, da der pga ca 30 cm vand ikke kunne opstå de store bølger og dermed de store farer. Knap nok havde han sagt dette, før han hakkede sin pagaj lige ned i en sten og flækkede den midt over. Her kom den ekstra pagaj, Camilla og jeg havde taget med til sin fulde ret, idet jeg pænt måtte vende om blandt skummende drilske bølger ovenpå revet og låne ham min reserve. Jeg fik hans flækkede i pant som herefter lå til skue på mit fordæk resten af vejen og frembragte mange nysgerrige kommentarer. Vi rundede Dueodde i ok bølger og Øglefuglen bevidste igen, at den er suveræn i bølger. Jeg hentede da også alle de pladser jeg havde mistet under min redningsaktion af formanden og et par stykker ekstra. Det gik rigtigt godt.
Herefter var der dømt lang og egentligt ret ensformigt træk vest på langs sydkysten af Bornholm, der altså ikke er lige så dramatisk som nordkysten. Vinden var svag op bølgerne dvaske og dovne fra siden, ikke noget man kunne bruge til så meget. Men vejret var fint, solen kiggede frem, og man kunne godt bruge pausen efter gårsdagens strabadser. Jeg fandt ind i en fin rytme, så selvom Øglefuglen ikke er den hurtigste båd, lykkedes det at holde den fine position. Det skyldes dog også, at da jeg var i fin form undlod jeg som så mange andre at gå ind og holde pause undervejs, men roede lige igennem til Rønne. Eneste minus var at man hele vejen fra checkpoint 1 kunne se Arnager ca 16 km længere nede af kysten. Et syn man til sidst blev noget træt af.
Efter checkpoint 2 ved Arnager var der dog dømt noget, der lignede en spurgt de sidste 10-12 km hjem. Især da
Bjarne fra Bogense gled ud fra sin pause et par 100 m efter mig, da han havde holdt pause i Arnager. Hver gang jeg havde set ham havde han stille og roligt roet mig ind og overhalet mig i sin Point 65, der er en noget hurtigere kajak end Dagger’en. Men denne gang skulle det være løgn! Så alle resterende kræfter blev lagt i, hver eneste lille medsurf blev udnyttet maksimalt. Det hjalp da vi drejede mere nordligt op imod Rønne pga den nu sydlige vind. Desværre for mig dukkede hurtigfærgen Villum Clausen op i horisonten lige da jeg nærmede mig indsejlingen ved Rønne Havn, og vi havde fået i meget malende detaljer beskrevet hvor hurtig den var, og hvad den kunne gøre ved en havkajak, hvis den blev suget op i dens motor. Fra den dukker op i horisonten til den passerer en, går der maksimalt 10 minutter, så hvis man ikke er sikker på, man kan nå forbi, så STOPPER man. Det kostede lige 10 minutter,og gjorde, at Bjarne og 2 andre kunne komme op, så vi var 4, der lå og ventede på grønt lys. Herefter var der dømt en 2 km lang slutspurt langs en kæmpestor og på det tidspunkt en tilsyneladende uendelig lang havnemole for at komme op til Rønne Roklub og mål på nordsiden af havnen. Og Øglefuglen må have nydt godt af pausen, for den gik som en racer gennem refleksbølgerne og jeg kom først før det 3 andre. Ubetydeligt i den samlede stilling, men følelsen var til gengæld helt ubeskrivelig. Jeg og de tre andre var nu også helt færdige, men ikke mere end vi kunne nyde det dejlige deja vu af Rønne Roklub, som vi havde vinket farvel til kun 3 dage før. Jeg klappede min pagaj op på dækket og valgte under stor moro at ro ind til Rønne roklub med den ene halvdel af formand Carstens knækkede pagaj. Som svar på de mange kommentarer på om jeg egentligt skulle have stillet op i Kano, kunne jeg jo kun svare, at man skal jo ikke
anskaffe sig noget grej uden at prøve det af først.
Camilla kom ind efter en god dag ca 2 timer senere. Den blev desværre lige skæmmet af, at hendes albue præcis, da hun rundede indsejlingen til Rønne Havn satte sig ”fast” igen, så hun kun kunne ro meget langsomt ind. På de sidste 2 km blev hun overhalet af de resterende 8 deltagere. Michael fra Rønne Roklub var dog så galant at lade hende komme ind før ham, så hun ikke skulle slutte helt sidst. Ridderligheden er ikke helt død, eller også synes han bare ligesom os andre at Camilla er en utroligt sød pige.
Da der ikke var helt så stort tidspres havde klubben hurtigt arrangeret en ekstra fællesspisning i form af pizzaer hentet ude i byen samt øl og Rødvin. Herefter begyndte folk at falde fra efterhåndens om tiden nærmede sig for de færger de havde bestilt. Under middagen var der også præmieoverrækning, men hverken Camilla eller jeg var i nærheden af den ære. Camilla blev nr 6 ud af de ni startende kvinder, og jeg blev nr 10 af de 25 startende herrer. Men som stemningen var under hele løbet var det også bedøvende ligegyldigt, det sociale havde været helt i top. Vi har haft en fremragende tur og der skal gå meget galt, hvis vi ikke også er at finde i næste års deltagerfelt. Så må vi se om vi kan få lokket nogle flere Vallere med, for det er virkeligt en flot og spændende tur. Bornholms farvand er bestemt ikke kedeligt, men til gengæld godt og udfordrende.
Mvh fra to trætte roere.
Thomas og Camilla
|
